
Fornærmet sælger.
Hvordan kan der gives et tilbud på en campingplads uden at tilbuddet virker fornærmende, med det formål at sælger accepterer tilbuddet.
I forbindelse med køb af campingpladsen, er der nogle sælgere der har så stort et ønske om prisen, at dette ikke kan honoreres. Med næsten 40 års erfaring, med salg og vurdering af pladser, ønsker vi ikke at medvirke ved salg af en sådan karakter. Vi mener, at kunne vurdere værdien indenfor en afvigelse på mellem 5 – 10%. Derfor siger vi nej til opgaver hvor sælger har for store forventninger.
Vores erfaring er, at sælger sikkert aldrig har prøvet et salg. De har haft pladsen i måske 10 til 20 år. Når det kommer til den daglige drift, er de verdensmestre. Omkring et salg, er det er sikkert første gang dette prøves. De kender måske ikke forskellen mellem en kontant eller finansieret handel. Hvad kræves af f.eks. kreditforeningen for at give lån? Ligeledes med banklån ectr?
Deres ønske om salgsprisen er tit taget ud fra følelsesmæssige hensyn. De har måske kendskab til hvad andre har fået for deres plads og synes, som et minimum, at deres egen plads har mindst samme værdi. Dette behøver så ikke at være tilfældet. Deres campingplads kan måske sælges for det dobbelte eller måske for det halve. Her er der helt andre forhold der gør sig gældende. Sælger der ikke helt forstår ovennævnte forhold, får måske aldrig ikke solgt sin campingplads, før det er arvingerne, der forestår salget.
Der er dog mange andre sælgere, der forstår systemet. De ved, at prisen afhænger af overskuddet, faciliteternes beskaffenhed og yderligere muligheder, der endnu ikke er udnyttet.
Den bedste måde at takle en sælger på er, at være ærlig i udspillet. Forklar sælger hvorfor dit tilbud ikke når sælgers forlangende. Du ønsker ikke at faldbyde prisen. Giv sælger en fair chance for at følge dig i din udregning omkring pladsens overskud, kommende udgifter til renovering m.m. Glem dog ikke at gøre sælger opmærksom på hvilke muligheder, sælger ikke har honoreret, som gør, at du er interesseret i campingpladsen.
I henhold til de skattemæssige forhold i Danmark, er det forskellige parametre der bør undersøges. Campingpladsens pris er sammensat af forskellige værdier. Grundværdi, privatboligværdi, værdien af faciliter, hytter, strømstandere ectr. Er campingpladsen enkeltmandsejet er værdien af privatboligen, skattefri hvorfor boligens værdi måske kan være med til at bringe parterne til enighed.