
Regulering af overnatningsmuligheder for autocampere mv.
I den spanske region, Navarra er der netop blevet godkendt et nyt dekret, der regulerer overnatningsmuligheder for autocampere, campervans, campingvogne og lignende.
Dekretet betyder overnatningsmuligheder for nævnte kategorier under bestemte forhold. Alle skal kunne tilbyde vand samt tømning af kloak. Affaldssortering, førstehjælpsudstyr og synlig skiltning af betaling, betingelser og regler ved brug af området. Er området til flere end 10 enheder skal der være bad, toilet samt håndvask.
Overnatningsmulighederne må maksimalt have 20 enheder som basis. Dette kan dog udvides til 40 enheder ved at øge vandindtag og kloakeringen samt tilbyde strøm til mindst 30% af pladserne samt ekstra faciliteter som vaskemaskine, internet samt andre tiltag som områder til kæledyr, servicepersonale, transport til byer samt fællesrum og picnic område.
Overnatningsområdet skal afgrænses med hegn på en højde på minimum 1,5 meter og 80% af arealet skal have et minimums areal på 32 m2 og resten skal være mindst på 28 m2.
Tilbydes der mere end 5 pladser er ejeren forpligtiget til at have adgangskontrol samt muliggøre identifikation af de køretøjer der kommer på pladsen. Adgangskontrol kan udføres ved at montere en automatisk bom ved indkørslen. Pladsen skal sikres ved en personligt eller fjernovervågningssystem. Opholdstiden må ikke overstige 48 timer.
Turistaktiviteterne kan også indrette sig med denne form for overnatningsmulighed. Her må enhedsantallet dog ikke overstige 5.