Er der brug for flere pladser til autocampere?
Så længe kun 5,3% af autocamperne ønsker at bruge de eksisterende campingpladser er det sikkert rigtig, at der er brug for flere overnatningsmuligheder.
Fakta er, at der er ca. 2,9 millioner autocampere i Europa. Alene i Tyskland er tallet over 900.000. Væksten har hidtil været tocifrede af nye campere.
Dette betyder at parkeringspladser, lystbådehavne, strande, sommerhusområder og andre velegnede overnatningsmuligheder er under voldsomt pres.
Det også kendt, at de store varmegrader, i den sydlige del af Europa, giver samtidig en stor lyst til at søge mod de mere kølige områder, som f.eks. Norge, Sverige og Danmark.
Det er netop kommet nye retningslinjer for autocamperne, hvor det ikke er tilladt at opstille bord- og bænkesæt, gril, opstilling af telte i forbindelse med parkering. Samtidig må autocamperne ikke parkere på strande, i skove og parker, ved naturcentre og i naturområder.
Dette kan betyde, at ferieformen som autocamperne tilbyder, vil falde og udøverne vil komme tilbage til flyrejser og andre forhold, der ikke vil gavne Danmark som destination. Der er derfor brug for en konstruktiv dialog omkring overnatningsmulighederne.
Samtidig med, er antallet af campingvogne faldet med ca. 20% de sidste mange år, hvilket giver store udfordringer for campingpladserne hvor nedlukning har oversteget 100 pladser.
Vi har netop set, at HORESTA´s afdeling for camping, har været i dagspressen omkring etablering af campingpladser, som de ikke mener, at mange af de forskellige overnatningsmuligheder for autocampere opfylder.
Vi har således et scenarie hvor autocamperne ikke ønsker at bruge campingpladser og HORESTA, som henviser til lovgivningen omkring etablering af overnatningsmuligheder. Er dette en konstruktiv dialog?
Der er brug for, at campingpladserne etablerer forhold der tilgodeser autocampernes ønsker og priser. Samtidig med, må autocamperbranchen overbevise camperne omkring brugen af campingpladser.