Efter køb af campingplads.
Efter købet af campingpladsen er der en del opgaver der skal afklares. Vi prøver her at redegøre for nogle af punkterne.
Udlejningstilladelse.
Udlejningstilladelsen er en betingelse for drift af campingpladsen. Det er Kommunerne der udsteder tilladelsen.
Leverandører og håndværkere.
Bed sælger om en liste over de leverandører og håndværkere denne har brugt. Herefter er det muligt, at kontakte konkurrenter til disse, for at sammenligne deres produkter. Leverandører er altid i konkurrence med andre. Med håndværkerne er tingene noget anderledes. Det er ikke alene timeprisen der er afgørende. Med håndværkerne er det vigtig, at de kommer når behovet er til stede. En håndværker der skal rykkes indtil flere gange, er ikke den rigtige. Vælge håndværkere med omhu.
Organisationer.
Der er to forskellige organisationer der er relevante. DK-CAMP har udviklet sig til en organisation der varetager de markedsføringsmæssige forhold. De har i mange år haft en årlig katalog hvor det er muligt at annoncere. Derudover hjælper de også pladserne med markedsføring via hjemmesider og internettet samt google adwords. I forbindelse med deres årlige generalforsamling, i november, er der en stor leverandørmesse..DK-CAMP samarbejder med HORESTA omkring det politiske.
COD, Camping Outdoor Danmark, varetager mere den politiske del. Men har også markedsføringsmæssige opgaver.
Af øvrige organisationer kan nævnes de lokale muligheder, som gerne dækker indtil flere Kommuner. Deres markedsføring dækker gerne områdets attraktioner, seværdigheder og overnatningsmuligheder.
Revisor.
Selvom det for mange mindre campingpladser ikke er nødvendigt med en revisor vil vi gerne anbefale brugen af en sådan. Derfor kan den enkelte gerne bogføre i det daglige. Når de skattemæssige forhold skal afklares, har revisoren det store overblik og kan dermed anbefale løsningerne. Der er indtil flere revisorer der har specialiseret sig i camping.
Nærkontakt til området.
Den købte campingplads er gerne beliggende i et for køber ukendt område. Derfor skal området undersøges for såvel attraktioner som seværdigheder. Derudover kan der være andre campingpladser hvor det vil være vigtigt at aflægge besøg. Campingpladserne har gerne et udmærket forhold til hinanden og hjælper gerne, såfremt dette er nødvendigt.