Er der noget der fylder meget, efter Coronaen, er det camping. Der er tocifrede vækstrater. Især indenfor autocampere stikker det helt af.
Der findes ca. 140.000 campingvogne i Danmark. Fra 2019 til 2021 er dette steget med ca. 13%. Af autocamper er der ca. 12.000 som er steget med en vækst på 122%.
Det er derfor vigtigt at der skabes nye muligheder på campingpladserne. Det er især de unge som er begyndt at tage på camping. Derfor er det vigtigt at informere dem om værdierne indenfor camping. Det er især naturen og det sociale samvær der er budskabet.
Der har tidligere været en del fordomme omkring camping hvor dåseøl og campinghabitter var fællesnævneren. Dette er absolut ikke tilfældet. Uanset om du er fastligger eller almindelig turist byder campingpladserne på oplevelser. Nogle har specialiseret sig i børnefamilier og andre i de mere modne campister. Campingpladserne har også set et segment i de mange der er blevet skilt. Her arrangeres singleweekender med muligheden for at møde ligestillede.
Noget helt nyt er Glamping som virkelig har trukket mange nye campister. Glamping er et stort telt, indrettet med dobbeltseng, kogemuligheder, borde og stole og måske også en brændeovn. Gerne beliggende på et trægulv med god plads til en lille terrasse. Noget som især mange unge mennesker sætter stort pris på.
Den samlede overnatning steg med næsten 10% fra 2020 til 2021.
Standarden af de danske campingpladser er faktisk også blandt de bedste i Europa. Mange af de Europæiske pladser svarer så nogenlunde til de danske 3-stjernede pladser.