Det er almindelig kendt, at autocamperne ikke ønsker luksuøse legepladser, swimmingpools, 5-stjernede faciliteter til priser som campingpladserne er nødsaget til at forlange grundet andre campisters ønsker.
De ønsker et plant areal, gerne kyst- eller bynært med muligheden for tilkobling af strøm til opladning og brug i forbindelse med overnatningen. Internetadgang kan være et godt tilbud. Adgang til tv og nettet er for de fleste et must.
Alle med indsigt i camping ved, at det koster omkring kr. 150.000 til 200.000 at etablere hver enhed på en campingplads. Vel og mærket pladser på omkring 200 enheder. Dette betyder en investering på ca. kr. 30 – 40 millioner. Med en belægningsprocent på omkring 20 når dette ikke i nærheden af et rentabelt niveau. Vi må derfor ikke forvente at der bliver etableret flere campingpladser i Danmark.
De nuværende campingpladser kan, for nogle, se en forretning i etablering af overnatningsmuligheder i hytter, mobilhomes og f.eks. glamping. Der er set eksempler på, at dette kan forøge overnatningsprocenten til omkring 60 og dermed give et noget mere interessant resultat.
Det der selvfølgeligt vil være en mulighed for andre, er at omdanne pladsen til brug for autocampere. Faciliteterne behøver ikke at være prangende. Mere vigtig er beliggenheden som skal være attraktivt. Gerne i nærheden at seværdigheder og attraktioner samt vand og bynært.
Autocamperne overnatter i gennemsnit ca. 60 dage om året, hvilket er mere end det dobbelte af andre campister. De bruger havne og andre attraktive opholdssteder de finder interessante på deres vej.
Vi oplever i øjeblikket en stor hetz fra mange af de faste beboere der oplever generer på grund af mængden af de flere og flere autocamper som benytter attraktive beliggenheder udenfor campingpladserne.
Ved at inddele dele eller hele campingpladser til autocampere med de behov som de nu ønsker, til priser som kan accepters, kan antallet af overnatninger øges væsentligt.